Struktur og indhold
MA-URI uddannelsen består af 3 moduler:
MODUL 1er delt i 4 individuelle ugekurser (Level 1 – 4) og foregår i Danmark. Modul 1 giver den studerende en grundlæggende introduktion til de principper og teknikker, som en MA-URI behandling er baseret på. Der er fokus på den fysiske virkelighed, styrke, smidighed og balance og på tekniske færdigheder. Personlig vækst og indsigt i egne reaktionsmønstre aktiveres gennem intens danse- og massagetræning , indføring i polynesiske HUNA principper og guidede meditationer.
Tilfredsstillende gennemførelse af Modul 1 kvalificerer den studerende til at fortsætte uddannelsen på Modul 2. Modul 1 kvalificerer ikke til at arbejde med klienter i kliniksammenhæng.
MODUL 2 er et 4-ugers kursus, som foregår på MA-URI instituttet på New Zealand, midt i Maori kultur og eventyrlig natur. Her fokuseres på følelsesmæssig udvikling og selvhealingsprocesser. Kurset indeholder videregående massagetræning og forståelse for MA-URI massagens specielle frigørende effekt. Desuden introduceres de åndelige aspekter og det altafgørende energiarbejde.
Tilfredsstillende gennemførelse af Modul 2 kvalificerer den studerende til at fortsætte uddannelsen på Modul 3 og giver en 2-årig ”Student Practice License”.
MODUL 3 Kaitinana er ligeledes et 4-ugers kursus på MA-URI instituttet, New Zealand. Kaitinana er MA-URI uddannelsens mest krævende kursus. Her sker den største forvandling, både fagligt og personligt. Fokus er spirituel udvikling og personlig vækst. De studerende lærer her de specielle teknikker, metoder og principper som kendetegner MA-URI Bodywork®,og som sætter dem i stand til at behandle mennesker med selv meget dybe traumer.
Tilfredsstillende gennemførelse af Modul 3 certificerer den studerende som MA-URI massør og bodyworker med en 5-årig ”Full Clinic License”. Suppleres uddannelsen med et kursus i anatomi, fysiologi og sygdomslære kan man blive Registreret alternativ behandler i Danmark.
