MA-URI ®
Mytologi
Der var engang … sådan siger fortællingen: Gennem en portal af lys kom de fra Matariki, stjernekonstellationen Pleiaderne, til det legendariske kontinent i Stillehavet bedre kendt som MU. De kom for fred og et nyt hjem på Jorden. De antog menneskeskikkelse og blev kendt blandt MU folket som Te Iwi O Mana Huna, Den skjulte krafts folk. Og de var i sandhed et folk af særlig mental styrke og avanceret spirituel teknologi. De delte deres hellige viden HUNA med MU folket og praktiserede deres evne til at bruge energi og tanke til at afbalancere og harmonisere den menneskelige krop, sind og ånd. MU folket og senere polyneserne udviklede denne viden til et kropsbehandlingssystem, som kunne bringe menneskets indre i balance med selve universet. Magien i sang, berøring, dans og rytme opløser indre kaos og blokeringer, forandring kommer i følelser og sjæl . Skæbnestier viser sig, og så, i et øjeblik af ren indvielse, bryder de helende energier igennem og forener krop og bevidsthed med skæbne og drømme.
Formål
MA-URI tilbyder dig adgang til denne ældgamle proces. MA-URI® Bodywork og MA-URI® HUNA principperne for udvidelse og forhøjelse af personlig frihed, er udviklet på baggrund af hellig viden overleveret mundtligt gennem generationer og forfinet og forstået via spirituelle kanaler. Formålet med MA-URI er at give mennesker i moderne samfund mulighed for at leve deres drømme og fuldbyrde deres skæbner.
Historik og oprindelse
MA-URI betyder ”Efterkommere af de, som er fri af indre begrænsninger” og baserer sig på traditionel polynesisk filosofi - HUNA. Det er en livsstil, hvor du gennem virkelig FRIE valg former din egen tilværelse i overensstemmelse med dine drømme og dit oprindelige formål. Målet er et rigt, udfordrende og glædesfyldt liv i balance.
MA-
Organisation
MA-URI Instituttet med adresse både i Danmark og på New Zealand er basen. Her uddannes Instituttets undervisere og herfra opnås den licens, som er nødvendig for, at kunne kalde sig MA-URI behandler. Licensen sikrer, at behandleren er opdateret og løbende evalueret for at opnå den højest mulige kvalitet.
MA-URI praktiseres i dag af selvstændige behandlere med licens i Norge, Sverige, Polen og Litauen, Ungarn, Irland, Holland og Tyskland foruden i Danmark og New Zealand. Det er muligt at tage den første del af behandleruddannelsen (Modul 1) i de fleste af disse lande.
Læs mere på instituttets hjemmeside: www.ma-uri.org

