Mere end massage
Af Jørgen Kaarup, journalist
”De intense strøg over min krop. Musikken, der er fyldt med energi. Massørens fødder øjnes gennem hullet i massagebriksen – let danser hun rundt, mens de blide strøg intensiveres.
Jeg er til MA-URI massage. En helt ny oplevelse. Anderledes og forskellig fra enhver anden form for massage, jeg har prøvet. Det er hele kroppen, fra fødder til ansigt, der modtager de specielle og intense strøg, der karakteriserer MA-URI massagen.
Hun sagde, det handlede om at blive navigatør i eget liv. Om selvindsigt og glæde. Om at finde mit mod, min styrke. Mens jeg ligger på briksen forstår jeg, at jeg skal arbejde med netop de ting. Og at jeg – lige nu – mærker, at modet styrkes, mens de forunderlige strøg fortsætter. Og fortsætter.
Livet ligger åbent. Vi kan forme det – hvis vi tør.
Den mest givende massageoplevelse, jeg har haft. Velvære og spirituel indsigt på én gang. Fantastisk!